Print Friendly, PDF & Email

Tryksår - Epidemiologi

Epidemiologi 

Epidemiologi er den gren indenfor lægevidenskaben, der beskæftiger sig med sygdommes årsager, udbredelse og fordeling i befolkningen (ordnet.dk).(reference 1)

I undersøgelser ses der på to vigtige faktorer:

  • Prævalens (forekomst), hvor mange tryksår der er på et givet tidspunkt.
  • Incidens (nye tilfælde), hvor mange tryksår der opstår i en befolkningsgruppe indenfor en given tidsperiode. Incidens præsenteres fx som antal tryksår per 1.000/10.000/100.000 patientdage.(reference 2)

Prævalens og incidens af trykskader er centrale indikatorer for både kvaliteten af sygeplejen, patientsikkerheden og plejebehovet. 

Tryksår påvirker patientens livskvalitet negativt og er en belastning af sundhedsvæsenet og dets økonomiske omkostninger. Tryksår indebærer:

  • smerte
  • funktionsnedsættelse 
  • øget risiko for sygehuserhvervede infektioner, samt længere tids indlæggelse.  

Metoder til at studere og rapportere prævalens og incidens omfatter både patientundersøgelser, brug af databaser og spørgeskemaundersøgelser. (reference 3) Fortolkning og sammenligning af incidens- og prævalensrater kan være vanskelig, da metoder og opfølgningstid varierer på tværs af studier. Mange studier er små og inkluderer fx kun en enkelt afdeling, hvilket gør det svært at generalisere og bruge resultatet som evidens for andre patientgrupper. Derudover har mange epidemiologiske studier valgt at ikke inkludere kategori 1 trykskader, da disse er vanskelige at identificere. De to ikke-kategoriserbare trykskader kan også være udelukket fra nogle studier. Dette kan give data, der er svære at sammenligne.(reference 2)   

Forekomst af tryksår

Tryksår ses ofte både hos akut syge indlagte patienter og hos dem der har brug for langtidspleje.(reference 3)

Nedenfor kan du læse om forekomster i forskellige dele af verden.

Globalt
  • Blandt hospitalsindlagte patienter, var der en prævalens på 12.8 % og at incidensen var 5.4 per 10.000 patientdage.(reference 2)
  • Tryksår i kategori 1 og 2 blev set hos mere end halvdelen (61.8 %) af alle med tryksår, og at omkring 30 % var i kategori 3 og 4. De fleste tryksår var lokaliseret på sacrum, hæle og hofter.
USA
  • I USA behandles ca. 2,5 millioner tryksår årligt på akutafdelinger (reference 3, 4)
  • Dette belaster det amerikanske sundhedsvæsen med store omkostninger, som formodedes kunne nå 26,8 milliarder dollars i 2016.(reference 5)
  • Størstedelen af udgifterne gik til tryksår af kategori 3 og 4.    
Europa

 

  • Europæiske tal fra 2019 viser en tryksårsprævalens på gennemsnitligt 13.7 % på baggrund af over 37.3 millioner patienter i løbet af 36 år, fra 79 studier på tværs af sektorer.(reference 6)  Medianværdien var 10.8 %. 
  • Næsten 32.4 % var kategori 1 tryksår og den hyppigste placering var på sacrum.
  • Holland havde den højeste prævalens på 27.2 %
  • Finland havde den laveste prævalens på 4.6 %. 
  • Danmark havde en prævalens på 11.6 %
  • England havde en prævalens på 8.44 %. 
Danmark

I Danmark er der gennemført flere prævalensundersøgelser af tryksår siden 1990-erne og prævalensen favner bredt fra 3 % – 41.5 %.(reference 10)

  • 1999-2005 var tryksårsprævalens blandt plejehjemsbeboere i Københavns kommune 60 %, svarende til 85 ud af 141 nyindflyttede beboere.(reference 11) Heraf havde 25 (18 %) tryksår (kategori 2-4). 
  • En prævalensundersøgelse foretaget i Køge Kommune i 2009 viste at 2.36 % af de borgere, der var tilknyttet plejen (i forskellige boformer, herunder plejecentre og eget hjem), havde tryksår i kategori 1-4.(reference 11) Forekomsten af tryksår alene blandt borgere på plejecentre og i andre boformer var 4.4 %. 
  • En prævalensundersøgelse fra Odense Universitetshospital (2010), der inkluderede 427 indlagte patienter over 15 år på somatiske afdelinger, fandt kategori 1-4 tryksår på 192 patienter, hvilket svarer til en prævalens på 32.5 %.(reference 10)
  • Over halvdelen af disse blev registreret som kategori 2-4 tryksår. 
Sverige

I Sverige er der registreret tryksårsprævalens årligt i en 10-års-periode, hvor alle hospitaler har været inviteret til at deltage.(reference 7)

  • I alt inkluderedes over 130.000 voksne indlagte patienter fra 2011-2020.
  • Samtidigt med at tryksårsforebyggende foranstaltninger blev indført på alle sygehuse faldt tryksårsprævalensen i perioden fra 17 % til 11.4 %.  
Norge

Tal fra Norge i 2015 viste(reference 8)

  • at 35 patienter ud af 146 (24 %) fra 14 forskellige lokationer (hospital, plejehjemsafdeling, hjemmepleje mfl.) havde tryksår. 
  • at der var færrest tryksår i hospitalsregi, formentlig da der her var større mulighed for adgang til tryksårsforebyggende hjælpemidler. 

Norge har haft fokus på forebyggelse af tryksår via patientsikkerhedskampagnen ”I trygge hender 24/7”, som blev implementeret i 2014. (reference 9)

I dag samles forskning i Norge om tryksår hos Center for Omsorgsforskning(reference 9) og her præsenteres en prævalens på:

  • 5 % til 48 % på forskellige plejehjem
  • 10 % til 33 % i undersøgelser fra hjemmesygeplejen 

 Tryksår – en UTH

Tryksår regnes som en utilsigtet hændelse (UTH) og Styrelsen for Patientsikkerhed har varetaget rapporteringsordningen af disse frem til 1/5-25.(reference 12)

  • I 2012 rapporteredes 638 UTH om tryksår til Dansk Patientsikkerhedsdatabase, og i 2022 og 2023 var tallet 3620. En vis del af stigningen kan formentlig forklares med øget fokus på tryksår som en UTH, men ikke det hele. Et presset sundhedsvæsen kan være en medvirkende faktor til flere trykskader, men samtidigt er personalet endnu mere i tidsnød og har ikke tid til at indberette. Der er også usikkerhed om, hvor mange tryksår der reelt var i 2012, da registrering som UTH var relativt nyt dengang. Der kan dermed være flere årsager til øgningen.
  • Den nationale opgave med at modtage rapporteringer om UTH og drive databasen fremover er overgået til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (sundk.dk/uth).  

Epidemiologiske undersøgelser kan give et overblik over sygdomme og relaterede problematikker i samfundet og i sundhedsvæsenet. Vedrørende tryksår er disse undersøgelse et vigtigt værktøj. Fungerer forebyggelsen, er vi blevet bedre til at opdage tryksårene tidligere eller kommer der flere og flere nye sår? Hvilken betydning har den øgede forekomst af multisyge patienter på forekomsten af tryksår? Er det bedre eller værre end for fem år siden? Er vores afdelings kvalitet så god som vi tror og ønsker det? Kun nye undersøgelser kan give svaret.  

Referencer 

1. Den Danske Ordbog, www.ordnet.dk  

2. Z. Li, F. Lin, L. Thalib, W. Chaboyer. Global prevalence and incidence of pressure injuries in hospitalized adult patients: a systematic review and meta-analysis. Int J Nurs Stud, 105 (2020), Article 103546 

3. Berlowitz D. Epidemiology, pathogenesis, and risk assessment of pressure injury. UpToDate (UTD), 2026. Tilgængelig på: https://www.uptodate.com/contents/epidemiology-pathogenesis-and-risk-assessment-of-pressure-injury? 

4. Edsberg L. Pressure and shear injuries. In: McNichol LL, Ratliff C, Yates S eds. Wound Management: Core Curriculum 2nd ed. Philadelphia: Wolters Kluwer/Wound Ostomy and Continence Nurses Society (WOCN): 2022 

5. Padula WV, Delarmente BA (2019) The national cost of hospital-acquired pressure injuries in the United States. Int Wound J 16(3): 634–40

6. Moore, Z., et al., The prevalence of pressure ulcers in Europe, what does the European data tell us: a systematic review. J Wound Care, 2019. 28(11): p. 710-719. 

7. Källman U, Hommel A, Borgstedt Risberg M, Gunningberg L, Sving E, Bååth C. Pressure ulcer prevalence and prevention interventions– A ten-year nationwide survey in Sweden. Int Wound J. 2022;19(7):1736-1747. doi:10.1111/iwj.13779 

8. Johansen E, Bakken LN, Moore Z. Pressure Ulcer in Norway-A Snapshot of Pressure Ulcer Occurrence across Various Care Sites and Recommendations for Improved Preventive Care. Healthcare (Basel). 2015 Jun 9;3(2):417-28. doi: 10.3390/healthcare3020417. PMID: 27417771; PMCID: PMC4939547. 

9. Devik, Siri. (2020). Forebygging av trykksår i kommunale helse- og omsorgstjenester – En oppsummering av kunnskap. Tilgængelig fra: https://www.researchgate.net/profile/Siri-Devik/publication/346607889 

10. Dorsche K, Fremmelevholm A. Forekomst af decubitus på hospital. Ugeskrift for læger. 2010;172/8:601-606.

11. Dansk Selskab for Patientsikkerhed. I sikre hænder. Tryksårspakken – baggrund og evidens, version 3, 2021. Tilgængelig fra: https://patientsikkerhed.dk/projekter/i-sikre-haender/tryksaarsindsatsen-i-i-sikre-haender/ 

12. Styrelsen for Patientsikkerhed UTH Tryksår. Tilgængelig fra: https://stps.dk/aktuelle-indsatser/forebyg-tryksaar 

Denne side om tryksår er i øjeblikket under revision.
Senere kommer der billeder og film der illustrerer hele dette afsnit.

Virksomhedsmedlem:

Scroll to Top