Tryksår

I dette kapitel kan du læse om, hvad et tryksår er, årsager og sygdomsmekanismer samt, hvordan de forskellige tryksår kategoriseres.

Definition

Den internationale tryksårsguideline fra European Pressure Ulcer Advisory Panel (EPUAP⁾, som er udgivet i samarbejde med National Pressure Injury Advisory Panel (NPIAP) og Pan Pacific Pressure Injury Alliance (PPPIA) definerer tryksår sådan her:

”Tryksår er lokaliserede skader på huden og/eller det underliggende væv, normalt over knoglefremspring eller relateret til medicinsk eller andet udstyr, som følge af langvarigt tryk eller tryk i kombination med forskydning”. ^{(reference 1)}

En trykskade kan udvikle sig under intakt hud eller som et åbent sår, og er ofte smertefuldt. Synonymer for tryksår kan være liggesår, siddesår, bandagesår, decubitus og trykskade (fx fra medicinsk udstyr). Størstedelen af ​​den engelsktalende befolkning, inklusive Australien og USA, foretrækker udtrykket Pressure Injury, PI (trykskade). ^{(reference 1)}

Årsager og sygdomsmekanismer

Der er flere årsager til at tryksår opstår og det er ofte komplekse forløb. I mange år har forskningen vist sammenhæng mellem det påførte tryk, eksponeringstiden og sandsynligheden for vævsskade. ^{(reference 2)} Den viden har været grundlæggende for arbejdet med forebyggelse og behandling af tryksår. Indenfor de seneste 20 år er der kommet endnu mere forskning omkring de bagvedliggende årsager til tryksårets opståen. Det betyder, at vi nu har en større viden om, hvad der rent faktisk sker under hudens overflade, når den udsættes for tryk og der opstår vævsskade.

Det er en kombination af følgende faktorer, der har betydning for, at en trykskade opstår: ^{(refence 1,2,3)}

• Eksterne faktorer, såsom mekanisk belastning, forskydningskræfter (shear), friktion og fugt
• Personspecifikke faktorer, såsom immobilitet, inkontinens og nedsat ernæringsstatus
• Personens positionering (liggende, siddende) i kombination med formen på underliggende knoglevæv (knoglefremspring) og eksponeringstiden
•  Nedsat iltmætning i huden (hudperfusion) som følge af hypotension (lavt blodtryk), shock eller perifer arteriesygdom (PAD) regnes også i stigende grad som en vigtig medvirkende årsag. 

Mekanisk belastning

I situationer med langvarig mekanisk belastning på huden (kropstyngde, medicinsk udstyr) og det underliggende bløde væv bliver cellerne i kroppens forskellige hudlag deformerede. ^{(reference 1,2)} Denne mekaniske belastning har både en direkte og en indirekte indvirkning på at vævet beskadiges og bliver nekrotisk. ^{(reference 1, 2)}

• Den direkte effekt på cellerne er, at deres væsentlige funktioner forstyrres, hvilket fører til at cellerne dør.
• Indirekte fører deformationen til skade med tilstoppede blod og lymfekar, hvilket også resulterer i at cellerne dør og vævet bliver nekrotisk.
• Denne kædereaktion kaldes ”The Vicious cycle^” (den onde cirkel) for celle- og vævsskade ved tryksår. ^{(reference 2)}
• Den vedvarende mekaniske belastning forårsager en deformation af cellerne i vævet, som beskadiges. Dette fører til inflammatorisk ødem, som i sin tur fører til iskæmisk skade.
• De overfladiske trykskader opstår ofte på grund af forskydning (shear), imens de dybere tryksår opstår på baggrund af en kombination af mekanisk belastning og forskydning i overfladen over knoglefremspring, eller fx på grund af medicinsk udstyr. ^{(reference 2)}
• Muskelceller har vist sig være mere følsomme for deformation end fx fedtceller og hudceller og deformation af muskelceller, som resultat af mekanisk belastning, er den faktor, der årsager vævsdød på kortest tid. ^{(reference 1, 2)} 

Ligge- og siddestilling

Personens ligge- og siddestilling har betydning for, hvorvidt belastningen kommer til at skade huden eller ikke.^{(reference 1)} 

Hvis hud, blodkar, subkutant fedt og/eller muskelvæv ”kommer i klemme” og komprimeres og forskubbes mellem de stive indre strukturer (sener, knogle) og den overflade personen ligger/sidder på (fx pude, madras, medicinsk udstyr), vil dette kunne føre til et tryksår.

Personer med nedsat mobilitet og nedsat følesans, som fx personer med rygmarvsskade eller MS, og personer i smertestillende behandling, er i højrisiko. 

Eksponeringstid

Et højt mekanisk tryk mod vævet kan allerede indenfor få minutter skade cellerne på mikroniveau inde i kroppen, på grund af deformationen. ^{(reference 1, 2)} Der kan derimod gå flere timer, med vedvarende belastning, før trykskaden klinisk kan ses på huden. ^{(reference 2)}