Tryksår - Ordliste
Aktivitet: Personens generelle fysiske aktivitetsniveau, fx om vedkommende er sengeliggende, bundet til stol eller frit gående.
Autolytisk revision: En metode til debridering, hvor kroppens egne enzymer og naturlige processer nedbryder og opløser dødt væv og belægninger i et sår. Processen understøttes ved at opretholde et passende fugtigt sårmiljø, fx ved hjælp af særlige sårbandager.
Care bundle (indsatspakke): En samling af få, evidensbaserede pleje- og behandlingstiltag, der gennemføres systematisk og samlet for at forbedre kvaliteten af behandlingen og forebygge komplikationer. Ved forebyggelse af tryksår kan en care bundle fx omfatte systematisk risikovurdering, hudinspektion, trykaflastning og stillingsskift.
Biofilm: Et organiseret ”samfund” af mikroorganismer, fx bakterier, der hæfter sig til en overflade og omgiver sig med en beskyttende matrix. Biofilm kan forekomme i sår, hvor den kan bidrage til vedvarende inflammation, øget tolerance over for antimikrobiel behandling og forsinket sårheling.
Debris: Løse eller løstsiddende rester af dødt væv, celler og andet materiale, der kan samle sig i et sår. Debris kan hæmme sårhelingen og kan fjernes ved sårrensning eller debridering.
Debridering: Fjernelse af dødt, beskadiget eller inficeret væv samt eventuelle belægninger og fremmedlegemer fra et sår med henblik på at fremme sårhelingen.
Eksudat: Væske, der siver fra blodkarrene ud i det omgivende væv og kan udskilles fra et sår som led i inflammations- og sårhelingsprocessen. Eksudat indeholder blandt andet vand, proteiner og celler. Sårvæsken kan være serøs (klar eller let gullig), serosanguinøs (blodtilblandet, lyserød eller rødlig) eller purulent (puslignende, ofte tyk og gullig eller grønlig). Mængden og typen af eksudat kan give information om sårets tilstand. For meget eller for lidt eksudat kan påvirke sårhelingen negativt.
EPUAP (European Pressure Ulcer Advisory Panel): Europæisk faglig organisation, der arbejder for at forebygge og forbedre behandling af tryksår på tværs af lande.
Fibrin: Et protein, der dannes som led i blodets størkningsproces og bidrager til at standse blødning. I sår kan fibrin forekomme som gullige eller hvidlige belægninger på sårbunden.
Forskydningskræfter: Se shear.
Friktion: Modstand der opstår, når to overflader gnider mod hinanden, fx hud mod lagen. Kan give overfladiske hudskader.
Granulationsvæv: Nyt, blodkarrigt bindevæv, der dannes i et sår som led i helingsprocessen. Vævet er typisk rødt eller lyserødt, fugtigt og let nubret og bidrager til at udfylde såret og danne grundlag for ny hud.
Hypergranulation: Overdreven vækst af granulationsvæv, der hæver sig over sårniveauet eller den omgivende huds overflade. Vævet er typisk rødt, fugtigt og letblødende og kan hæmme sårhelingen ved at forhindre dannelsen af ny hud (epitelisering) hen over såret.
Incidens: Antallet af nye tilfælde af en sygdom eller tilstand, der opstår i en bestemt population inden for en afgrænset periode. Ved tryksår angiver incidensen, hvor mange nye tryksårstilfælde der opstår i løbet af perioden.
Infektion: En tilstand, hvor mikroorganismer, fx bakterier, trænger ind i og formerer sig i vævet og udløser en skadelig reaktion. Ved sårinfektion kan der blandt andet ses øget rødme, varme, hævelse, smerte, sekretion og forsinket sårheling.
Inflammation: Kroppens naturlige reaktion på vævsskade, irritation eller infektion. Inflammation er en vigtig del af den normale sårhelingsproces og kan vise sig ved rødme, varme, hævelse og smerte. Vedvarende eller overdreven inflammation kan hæmme sårhelingen.
Maceration: Opblødning af huden som følge af længerevarende kontakt med fugt, fx sårvæske, urin eller sved. Huden fremstår ofte hvidlig, blød og skrøbelig. Maceration kan svække hudens beskyttende barriere og øge risikoen for hudskader og forsinket sårheling.
Mikrolejringer: Små, hyppige ændringer i lejring (fx justering af puder, små ændringer i hoved- eller benstilling) anvendt, når større stillingsskift ikke er mulige.
Mobilitet: Personens evne til at ændre stilling og bevæge sig i seng, stol og ved forflytning (fx seng–stol).
Nekrose: Dødt væv, der opstår som følge af beskadigelse eller utilstrækkelig blodforsyning til vævet. I sår kan nekrose fremstå som sort, brunligt eller gulligt væv og kan være enten tørt og hårdt eller fugtigt og blødt.
Osteomyelitis (knoglebetændelse): Infektion i knoglevævet, som kan opstå, når mikroorganismer spreder sig fra et dybt sår til den underliggende knogle. Osteomyelitis kan være en alvorlig komplikation til dybe tryksår og kræver særlig udredning og behandling.
Prævalens: Andelen af personer i en bestemt population, der har en given sygdom eller tilstand på et bestemt tidspunkt eller i en afgrænset periode. Ved tryksår angiver prævalensen, hvor stor en andel af personerne der har tryksår, uanset hvornår de er opstået.
Shear (forskydningskræfter): Kraft der opstår, når hudens overflade holdes fast, mens de dybere vævslag forskydes, fx når en person glider ned i sengen med eleveret hovedgærde. Kan give dybere vævsskader.
TIME: Metode til systematisk vurdering af sår.
Telemedicin: Anvendelse af digital teknologi til at understøtte sundhedsfaglig vurdering, behandling og opfølgning, når patienten og sundhedspersonalet ikke befinder sig samme sted. Ved sårbehandling kan telemedicin fx anvendes til at dele billeder og oplysninger om såret eller til videokonsultationer mellem patienten og sundhedsprofessionelle.
Trykskade: Se tryksår
Tryksår: Lokaliseret skade på hud og/eller underliggende væv, typisk over knoglefremspring, forårsaget af tryk, eller tryk i kombination med shear.
Tryksårskategori: Internationalt anerkendt klassifikation af et tryksår ud fra graden af skade på hud og underliggende væv. Tryksår inddeles i kategori 1–4 afhængigt af vævsskadens dybde og omfang. Derudover findes tilstandene ikke-kategoriserbare tilstande og mistanke om dyb vævsskade, hvor skadens fulde omfang ikke nødvendigvis kan vurderes.

















