Forebyggelse af tryksår

Op mod 95 % af alle tryksår kan forebygges ved en målrettet og systematisk indsats (ref.1). Forebyggelse forudsætter, at risikovurdering, klinisk observation og fagligt skøn omsættes til handlinger i den daglige kliniske praksis.

I det følgende findes forslag til, hvordan du i det daglige kan:

  • opdage begyndende trykpåvirkning så tidligt som muligt.
  • reagerer ved tegn på trykskade eller opstået tryksår.

Materialet om den daglige forebyggelse er bygget op om HUSKE-principperne, hvor hvert bogstav indeholder forebyggende tiltag og handlinger.

De fem elementer i HUSKE udgør en samlet pakke – også kaldes care bundle. En care bundle er en række evidensbaserede anbefalinger, som tilsammen udgør en samlet pakke, som sikrer en systematisk tilgang og at du kommer hele vejen rundt om personen. Studier understøtter, at forekomsten af tryksår kan reduceres med op til 64%, hvis man gør brug af care bundles (ref. 2).

H – HUD

Se huden efter hver dag hos personer i risiko

  • Se og føl på huden mindst én gang dagligt
  • Vurder særligt huden over knoglefremspring:
    • Korsben
    • Siddeknuder
    • Hæle
    • Hofter
    • Malleoler
    • Albuer
    • Baghoved
  • Vurder huden under og omkring medicinsk udstyr (f.eks. iltbrille, ventilationsudstyr, skinner, kathetre, gips m.v.)

Det skal du se efter:

  • Rødme eller misfarvning af huden, som ikke blegner ved let tryk.
  • Farveændringer på mørk hud (ses ofte som mørkfarvede, blå eller lilla områder).
  • Vabler eller overfladiske hudskader; evt. med en blålig eller lilla misfarvning af det underliggende væv (ligner et blåt mærke, som efter et slag).
  • Temperaturændringer med områder, hvor hud og væv føles koldere eller varmere.
  • Ændret konsistens af vævet med mere bløde eller mere faste områder.
  • Ved legemsdele pakket i gips:
    • Lyt til og reager på patientens eventuelle gener.
    • Planlæg hyppigere skift af gips på patienter med neuropati i den pågældende legemsdel.
    • Planlæg det videre forløb med gips anlæggelse og skift, hvis der er trykspor/tryksår.

U – UNDERLAG

Vurdér og vælg underlag ud fra patientens/borgerens risiko for tryksår.
Alle underlag skal vurderes, hvilket vil sige både seng, kørestol, spisebordsstol, lænestol, toiletsæde, badestol og eventuelt bilsæde.

Trykfordelende materialer anvendes som forebyggelse hos patienter i risiko for tryksår. De former sig til kroppen og fordeler trykket mere ligeligt over hele fladen (f.eks. puder med luftkamre eller skum). Disse anvendes generelt ved:

  • Risiko for tryksår
  • Ingen eller begrænsede hudforandringer.
  • Personer som stadig kan foretage stillingsændringer eller mobiliseres. 

Trykaflastende materialer anvendes ved øget risiko, manglende mulighed for stillingsskift eller ved eksisterende tryksår, hvor trykket skal aflastes helt fra det udsatte område.

De fjerner helt tryk lokalt ved at flytte det til andre områder (f.eks. vekseltrykamadrasser, eller hælaflastere der løfter hælen helt fra underlaget. Disse anvendes generelt ved:

  • Høj risiko for tryksår eller til personer med eksisterende tryksår.
  • Personer med manglende mulighed for regelmæssigt stillingsskifte.

 Følgende egenskaber kendetegner et godt underlag til forebyggelse af tryksår:

  • Sikrer bedst mulig fordeling af tryk væk fra knoglefremspring og ud over et større areal.
  • Er åndbart for at minimere fugt og varmeophobning.
  • Understøtter en god stabil siddestilling hvor borgeren/patienten ikke glider fremad i stolen.
  • Giver komfort og muliggør deltagelse i daglige aktiviteter.
  • Hvis patienten anvender forskellige stole i løbet af en dag, skal underlaget kunne flyttes med mellem disse stole og fungere dertil.

Vær opmærksom på følgende elementer, som har afgørende betydning for trykaflastning:

Valg af lagener, betræk og patientens/borgerens tøj er også afgørende for trykaflastning. Det anbefales at:

  • Sengetøj skal være lavet af åndbart materiale og som minimerer friktion.
  • Lagner, forflytningshjælpemidler og sædebetræk skal ikke være stramt spændt hen over trykaflastende materialer, da det minimerer materialets mulighed for trykfordelingen.
  • Hav så få lag materiale mellem det trykaflastende hjælpemiddel og huden som muligt. Minimer derfor antal stiklagener, glidestykker, håndklæder m.m. da disse minimerer hjælpemidlets evne til at fordele trykket optimalt.
  • Vær opmærksom på, at glidelagener som er lavet til at følge med personen rundt i sengen, kan blive spændt stramt ud under personen hvis de er fikseret til hovedgærdet for at undgå nedadglidning.
  • Tøj skal være løstsiddende, så det kan følge med kroppens konturer og underlagets trykfordeling og så vidt muligt være uden tykke syninger og knapper.

HUSK at intet trykfordelende underlag kan erstatte stillingsændringer.

Ved ændringer i den enkeltes livssituation, tilstand eller udstyr skal underlag og andre trykaflastende tiltag revurderes. Det kan for eksempel være ændringer i funktionsniveau eller betydelig ændring i vægt.

S – STILLINGSSKIFTE OG LEJRING

De fleste tryksår kan forebygges ved en kombination af stillingsændringer, hensigtsmæssig lejring og korrekt anvendelse af trykfordelende eller trykaflastende hjælpemidler.

Ved tegn på tryk skal det afklares i hvilken stilling dette tryk opstår, for derefter at kunne arbejde på at aflaste området.

Udarbejd en individuel plan for stillingsskifte og lejring for patienter og borgere i risiko for tryksår. Planen skal være baseret på en individuel risikovurdering og baseret på personens mobilitet, hudstatus og generel klinisk tilstand. Revurdér planen ved tegn på hudpåvirkning, ændret funktionsniveau eller ændret klinisk tilstand.

Planen skal dokumenteres og kommunikeres effektivt ud i teamet, så planer udføres trods skiftende personale.

Fokus hos sengeliggende personer

  • værksæt regelmæssig individuelt tilpasset stillingsændring (hyppigheden skal være afhængig af personens risiko og det anvendte underlag, ofte hver 2.–4. time)
  • Anvend 30° sideleje for minimering af kontakt med knoglefremspring.
  • Hælene er særligt udsatte i for tryk i rygleje og bør derfor i denne stilling aflastes fuldstændigt, så de er fri af underlaget.
  • Undgå så vidt muligt at hæve hovedgærdet hos personen, og undgå om muligt elevation over 30°, da dette øger risiko for nedadglidning i sengen og vævsforskydning.
  • Hvis medicinske årsager nødvendiggør at personen sidder op i sengen, da anvendes knæ-knæk og god understøttelse af lårene for at minimere nedglidning. Og hvis muligt, så få borgeren/patienten til at løfte bagdelen op fra underlaget et øjeblik efter lejringen, for at fjerne træk i huden der kan være opstået.
  • Undgå at trække personen hen over lagenet. Brug glidestykker eller andre forflytningshjælpemidler.

Fokus hos siddende personer
I siddende stilling bærer en person omkring 60% af sin vægt på bagdelen som dermed udsættes for højt tryk. Ved længerevarende siddende stilling anbefales:

  • Sørg for at personen har en stabil siddestilling, så det undgås at personen glider frem eller til siden.
  • Sørg for god fodstøtte.
  • At personen hyppigt stemmer sig op med armene, så eventuel vævsforskydning minimeres.
  • At bruge tilt-funktion i kørestolen, en skråpude i lænestolen eller klodser under lænestolens forreste ben for at minimere fremadglidning og flytte kroppens tyngdepunkt bagud og dermed fordele trykket tilbage på ryggen.
  • Fasthold vinklen mellem sæde og ryg når stolen kippes.
  • Udfør daglig kontrol af korrekt placering og funktion af pude.
  • Ved brug af trykaflastende pude bør denne kunne flyttes rundt til de stole som benyttes i løbet af dagen.

Sådan undgås vævsforskydning (shear) og friktion
Når en patient glider i seng eller stol, kan der opstå shear (forskydningskræfter) i vævet. Hudens overflade bliver liggende, mens vævet under huden trækkes i en anden retning. Det skaber belastning af blodkar og væv, som kan medvirke til udvikling af tryksår. Risikoen er særlig stor hos patienter med nedsat mobilitet. Forståelsen af shear er derfor vigtig, når tryksår skal forebygges. Se Sårhelingsforeningens korte animationsfilm, der forklarer mekanismen bag shear og sammenhængen med trykskader.

K – KOST

Kost er et væsentligt element i forebyggelse af tryksår, da tilstrækkelig ernæring og indtag af væske er med til at understøtte og opretholde hudens integritet og vævets modstandskraft. Overvægt og undervægt er med til at øge risikoen for tryksår, og underernæring er medvirkende til at hæmme sårheling.

Vurder ernæringstilstanden hos borgere og patienter:

  • Udfør ernæringsscreening hos personer i risiko for at få tryksår eller der allerede har et tryksår, med henblik på at understøtte forebyggelsen med en ernæringsmæssig indsats.
  • Sikre sufficient indtag af protein og energi, da dette er nødvendigt for hudens sundhed og sårheling.
  • Sikre sufficient indtag af væske, da det understøtter blodgennemstrømning til hud og væv.
  • Sikre sufficient indtag af vitamin og mineraler – særligt er vitamin A, vitamin C, vitamin E samt zink og jern, da disse er essentielle for immunforsvaret og sårheling.
  • Iværksæt ernæringsplan ved risiko og overvej inddragelse af diætist. 

E – ENGAGER

Etabler et samarbejde med den enkelte person og evt. deres pårørende samt relevant sundhedspersonale for at sikre fælles ansvar og kontinuitet i forebyggelse af tryksår.

  • Giv viden til personen og deres evt. pårørende om risikofaktorer for tryksår.
  • Samarbejd med og inddrag personen og evt. dennes pårørende i forebyggelse og tidlig opsporing af tryksår, hvid muligt (f.eks. daglige eftersyn af huden, stillingsskifte, ernæringstiltag eller lign.).
  • Etabler tværfagligt samarbejde lokalt i din afdeling eller dit team, som kan sikre koordinering af tryksårsforebyggelsen til den enkelte person.
  • Dokumenter risikovurdering og de tryksårsforebyggende handlinger og iværksatte tiltag, så disse kan fortsætte på tværs af teams og vagtlag.
  • Kommuniker indsatser og ændringer ved sektorovergange (f.eks. indlæggelse/udskrivelse)

Forebyggelse kræver systematik, kommunikation og opfølgning.

Materialer med lukkede udskæringer såsom ringe (donuts) skal undgås, da de afklemmer blodforsyningen og koncentrerer trykket i det udsatte område.

Referencer:

1. https://www.internationalguideline.com/the-international-guideline

2. National klinisk retningslinje for Forebyggelse af Tryksår hos voksne over 18 år (2020). Guideline National Klinisk Retningslinje for Forebyggelse af Tryksår hos voksne over 18 år ELLER (https://files.magicapp.org/guideline/9812725e-82f7-4ed1-b784-4ef7a0ec1ba1/published_guideline_4461-0_2.pdf

3. Nokaneng E, Heerschap C, Thayer D, et al. Best practice recommendations for the prevention and management of skin tears in aged skin. 2. ed. London: Wounds International; 2025:  https://woundsinternational.com/wp-content/uploads/2025/05/ISTAP25_CD_Skin-tears_WINT_web.pdf.

4. Beeckman D, Barakat-Johnson M, Ahtiala M, Bernaerts K, Conway B, Dunk AM, Gannon R, Idensohn P, Santos V, Stenius M, Torra-Bou JE, Woodward S, Zobel K (2026) Incontinence associated dermatitis: moving prevention forward. Best Practice Update 2026. London: Wounds International. Available to download from: https:// woundsinternational.com/ https://woundsinternational.com/wp-content/uploads/2026/04/SOL26_BPS_IAD_WINT_WEB-v2.pdf

5. Fletcher J, Beeckman D, Boyles A et al (2020). FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF FUGTRELATEREDE HUDSKADER (MASD). Wounds International. Tilgængelig på https://woundsinternational.com/wp-content/uploads/2023/02/fb1b0d2d843e8fba79d08020ae84b599.pdf

Virksomhedsmedlem:

Scroll to Top