Såralgoritme

Klik på en relevant ikon for at få information, som vises i et popup vindue.

SÅRTYPE	Lokalisation	Observation Symptomer	Årsag	Undersøgelser	Diagnose	Behandling generel	Behandling lokal	Kirurgi	Antibakteriel behandling
Vene
Arterie
Diabetisk Neuropatisk
Tryksår
Immuno- logisk
Traume

BEHANDLING – Kompressionsbehandling

Hvad	Hvem	Hvordan	Skiftefrekvens	Kontraindikation
Uelastiske basndager til flergangsbrug (kortstræksbandager)	Venøse bensår, hvor patienten har normal gangfunktion.	Anlagt med spiralteknik, fra tæernes grundled til 1-2 cm under knæhasen. Lægges med gradueret tryk, faldende tryk opefter. Polstring ved knoglekanter/ udligning af konturforskelle.
Elastiske bandager til flergangsbrug (langstræksbandager)	Venøse bensår til både mobile og immobile patienter. Ødemtilstande incl. ødemkontrol ved diabetisk fodsår, inaktivitetsødem, hjerteødem, lymfødem og reaktive ødemer (traumesår m.m.).	Anlagt med spiralteknik, fra tæernes grundled til 1-2 cm under knæhasen. Lægges med gradueret tryk, faldende tryk opefter. Polstring ved knoglekanter/ udligning af konturforskelle.	Ved behov for omlægning. Aftagning til natten ved iskæmiske tilstande.	Neuropati i kombination med iskæmi.
Flerkomponentbandager	Venøse bensår (ikke helende problemsår) hvor patienten har gangfunktion. Lymfødemtilstande.	Anlægges efter producentens vejledning.	Ved opstart skiftes ofte hver 3-4 dag, herefter x 1 ugntl. Ved gennemsivning suppleres med absorberende bandager uden på kompressionen.
Behandlingsstrømpe består af en inderstrømpe ca. 10 mmHg og en yderstrømpe ca. 20 mmHg (subbandagetryk).	Venøse bensår (ikke problematiske, uden kraftig ødemtendens, ønske om selvbehandling).	Følg producentens vejledning også med hensyn til udmåling til strømpen. Inderstrømpen kan beholdes på om natten.
Kompressionsstrømpe inddeles i klasser (1-4) hvor 4 er kraftigst kompression. Standardmål eller strikket i specialmål.	Forebyggelse ved venøs insufficiens, efter sårheling, ødemtilstande incl. ødemkontrol ved den diabetisk fod, inaktivitetsødem, hjerteødem, lymfødem og reaktive ødemer (traumesår m.m.).	Måltagning er en specialistopgave. Hjælpemidler til påtagning lettest ved åben forfod. Påføres det afhævede ben (morgen).
IPC (Intermittend Pneumatic Compression)	Problematiske venøse bensår, svære ødemtilstande.	Her forudsættes en normal hjerte- /lungefunktion, ellers risiko for lungeødem. Begynd evt. med et ben.	Behandlingsvarighed ca. 1 time x 3 dagligt med intensitet på 60 mmHg. Er en specialistvurdering.

BEHANDLING – TNP (Topical negative pressure) og NPWT (Negative pressure wound therapy)

Hvad

Hvem

Hvordan

Skiftefrekvens

Kontraindikation

Sårbehandling med undertryk åbner kapillærer, fjerner sekret og bakterier, reducerer ødem.
Specialistordination.

Såret skal have helingspotentiale.
Sår som ikke heler på konventionel behandling.
Diabetisk fodsår – efter oprensning og kirurgi.
Tryksår – komplicerede og væskende.
Kirugisk ikke helende sår.
Det åbne abdomen.
Sternalsår.
Fixering af transplantater.
Udvalgte akutte sår.

Materiale: Poreåben skum og/eller gaze.
Bandageret med film til lufttæthed.
Sugeslange fra bandage til mekanisk sugepumpe.
Undertryk 80-125 mmHg – kontinuerligt. Mulighed for intermitterende undertryk kan overvejes.
Findes kombineret med skylning.

Ved rene sår 2-3 gange om ugen, hvis forventet granulationsvæv opnås.
Ved manglende granulation standses behandlingen.

Cancer i sår.
Blottede kar.
Dysreguleret AK-behandling.

Fistler og blottede tarme relativ kontraindikation
– obs. bandageringsteknik.
Osteomyelitis.
Systemstop over 2 timer.

BEHANDLING – Larveterapi

Hvad	Hvem	Hvordan	Skiftefrekvens	Kontraindikation
Biologisk sårrensning med sterile fluelarver opløser nekroser og fjerner bakterier gennem en biokemisk proces. Specialistordination.	Overfladenekroser i sår med helingspotentiale. Kirurgisk oprensning ikke mulig. Supplerer kirurgisk oprensning.	10 larver pr. kvadratcentimeter sår. Løse eller i netpose. Bandageres med luftig gaze, tåler ikke okklusion. Larver i pose repositioneres dagligt i såret.	Tilses dagligt. Udskiftes hver 3-4 dag. Indtil sårgranulation.	Blødning. Pseudomonas bakterier. Patient-aversion. Trykbelastede sår. Tørre nekroser.

BEHANDLING – Fugtig sårbehandling

Hvad	Hvem	Hvordan	Skiftefrekvens
Okkluderende bandage med og uden semipermeabel overflade (Hydrokolloid, skum, film). Hydrogel. Gelerende bandager (alginat, hydrofiber). Kombinationer af disse. Andre uklassificerbare.	Alle sår. Undtagelser: – Tør iskæmisk nekrose indtil demarkering og afstødning. – Hydrocolloidbandager til diabetespatienter fra anklen og ud på foden. Hvis de anvendes – da tæt observation for infektion.	Bandagetype vælges ud fra sekretionsmængde. Film, hydrocolloider og skum bør gå 1-3 cm uden for sårkant.	Alle bandager må ligge på i 7 dage. Skiftefrekvens skal imidlertid tilpasses sekretionsmængde. Bandage med mindre absorptionskapacitet vælges i takt med at sekretionen aftager.

BEHANDLING – Antibiotikabehandling

Hvad	Hvem	Hvordan	Behandlingsperiode	Kontraindikation
Systemisk behandling.	Generelt skal sår ikke behandles med antibiotika. Sårinfektioner bør behandles efter podesvar. Ved diabetiske fodsår behandles forebyggende, hvis risiko for knoglebetændelse/kontakt til knogle i sår. Kun undtagelsesvist og i begrænset periode.	Antibiotika rettes mod specifikke bakterier. Eks: Dicloxacillin / Flucloxacillin: 1g x 3 dgl. po. mod Staff. Aureus, Ciprofloxacin 500 mg. x 2 dgl. po mod gram negative bakterier. Penicillin 1mill IE x 3 dgl. po mod streptokokker. Eks: Gentamycin ved nogle tilfælde af knoglebetændelse og fistel- og sinussår.	Behandlingsperiode bør være relativ lang ved rosen/erysipelas ca. 3 uger. Eks: Penicillin, Dicloxacillin eller Flucloxacillin. Forebyggende ved diabetiske fodsår og risiko for knoglebetændelse. Eks: Dicloxacillin/Flucloxacillin i længere perioder.	Allergi mod indholdsstofferne. Ved nyreinsufficiens skal Dicloxacillin/Flucloxacillin-dosis halveres.

BEHANDLING – Antimikrobiel (lokal)

Hvad

Produkter indeholdende sølv, fx Sølvsulfadiazin ved brandsår.

Honningprodukter.