saar.dk, forside

rr Du er her: DSFS ÅRSMØDE og GENERALFORSAMLING Abstracts årsmøde 2019 Udskriv  
 

Abstracts og præsentationer, Årsmøde 2019

 

 


 

Kommunalt samarbejde på tværs hjælper risikofødder

Af fodterapeut Heidi Futtrup Hovmand og sårspecialist Else Sværke Henriksen, Guldborgsund kommune

 

Emnet er diabetiske fodsår. Udfordringen er mangelfuldt samarbejde. Målet er tidlig indsats og reduktion af skadens omfang. Indsatsen er at opbygge et samarbejde

 

Vi kender dem i primær sektor, borgerne med diabetes og sår på fødderne. Nogle af dem kommer igen og igen. Vi vejleder og anbefaler … og alligevel ser vi dem igen med nye sår. Der er kontakt til sårambulatoriet. Det opleves at kommunikation mellem sektorerne er blevet god efter at telemedicin er implementeret.  Behandlingsplaner er tydelige og telekommunikationen åbner mulighed for at spørge ved tvivl. Der er hurtig tilbagemelding på effekten, med mulighed for at justere.

 

De fleste at disse borgere har sideløbende et forløb hos fodterapeuten, som beskærer, laver årsstatus (sendes til praktiserende læge) og ved sår bandageres der med det, der er i skabet. Fodterapeutens oplysninger er dog ikke tilgængelige for sårambulatoriet og kommunale sygeplejersker.

 

Vi har udvidet samarbejdet, og ved hjælp af Pleje.net bliver fodterapeuterne en del af samarbejdet.

 

Vi taler ikke så meget om samarbejde i hverdagen, vi praktiserer det, og borgerne oplever at vi samarbejder. 

 


 

Kropsbårne hjælpemidler – den juridiske vinkel

Formålet med oplægget er, at redegøre for de generelle betingelser for bevilling af et hjælpemiddel efter serviceloven, og via cases belyse, hvornår der konkret er ret til f.eks. kompressionsstrømper eller ortopædisk fodtøj/fodindlæg.

 

Der vil desuden blive givet et indblik i Ankestyrelsens arbejdsgange ved behandling af sager om kropsbårne hjælpemidler, herunder hvordan sundhedsfaglige udtalelser indgår i vurderingen af, om borgeren er berettiget til støtte efter servicelovens bestemmelser.

 

/Regitze Engtorp

 


 

Fremtidens sundhedsvæsen: Fra traditionelle strukturer til tværsektorielt samarbejde
Allan Flyvbjerg
Steno Diabetes Center Copenhagen, Region Hovedstaden, Niels Steensens Vej 2, 2820 Gentofte og
Institut for Klinisk Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Blegdamsvej 3B, 2200 København, Danmark.
E-mail: allan.flyvbjerg@regionh.dk


Kroniske sygdomme, herunder diabetes, udgør en national og global udfordring for befolkningen, sundhedsvæsnet og -økonomien. For at kunne håndtere kroniske sygdomme i dag og i fremtiden er vi nødt til at skabe nye måder at arbejde på, mao. at gå fra traditionelle sundhedsstrukturer mod mere tværsektorielt orienterede samarbejdsformer.


I denne præsentation gives et eksempel på en ny Offentligt Privat Partnerskab (OPP)’s-lignende samarbejdsstruktur, i.e. Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), der er etableret i et samarbejde mellem Region Hovedstaden, og Novo Nordisk Fonden. I præsentationen gives endvidere et eksempel på hvordan en særlig indsats rettet mod personer med diabetes, og samtidig høj risiko for diabetiske fodsår og benamputationer, kan reduceres betragteligt gennem et tværsektorielt samarbejde mellem fodterapeuter, sygeplejersker og læger.
 

Referencer:
www.sdcc.dk
www.videncenterfordiabetes.dk
https://www.sdcc.dk/forskning/forskningsprofiler/Sider/Allan-Flyvbjerg.aspx

 


 

 

Wound-Qol -et livskvalitets-spørgeskema til mennesker med sår

Af Jane Thinggaard Knudsen og Charlotte Winther Johansen.

 

Abstrakt

Det at leve med et vanskeligt helende sår påvirker patienternes livskvalitet. I behandlingen er det derfor vigtigt at identificere og vurdere forskellige dimensioner af livskvaliteten. Wound-QoL er et redskab, der kan bruges til dette. Det er udviklet i samarbejde med mennesker med sår og eksperter i sårbehandling. Tidligere tyske og svenske kvalitetstests har vist tilfredsstillende resultater og de anbefaler Wound-QoL til brug i klinisk praksis og til forskning. Wound-QoL er nu blevet oversat til dansk og gennemgået både kvalitative og kvantitative tests, med hjælp fra kollegaer i flere kommuner og regionale sårcentre. Den næste del bliver udbredelse og implementering af redskabet samt udvikling af hjælperedskabet Wound Act.

 

Referencer hvis I vil vide mere om Wound-Qol og Wound Act:

 

Knudsen JT. 2018. Livskvalitetsskema - ja der er et behov. Bladet SÅR årgang 27 nr. 2.

 

Augustin, M. Baade, K. Herberger, K. Protz, K. Goepel, L. Wild, T. & Blome, C. 2014. Use of the Wound-QoL instrument in routine practice: Feasibility, Validity and development of an implementation tool. Wound Medicine, 5, 4-8.

Augustin M, Baade K, Heyer K, Price PE, Herberger K, Wild T, Engelhardt M, Debus ES 2017. Quality-of-life evaluation in chronic wounds: comparative analysis of three disease-specific questionnaires. Int Wound J.

Augustin M, Blome C, Zschocke I, Schäfer I, Koenig S, Rustenbach SJ, Herberger K. 2012. Benefit evaluation in the therapy of chronic wounds from the patients' perspective--development and validation of a new method. Wound Repair Regen.

Blome, C. Baade, K. Debus, E. S. Price, P. & Augustin, M. 2014. The "Wound-QoL": a short questionnaire measuring quality of life in patients with chronic wounds based on three established disease-specific instruments. Wound Repair Regen, 22, 504-14.

Deufert, D. & Graml, R. 2017. Disease-specific, health-related quality of life (HRQoL) of people with chronic wounds - A descriptive cross-sectional study using the Wound-QoL. Wound Medicine, 16, 29-33.

Fagerdahl AM. Bergström G. 2018. Translation and Validation of a Wound-specific, Quality-of-life

Instrument (The Wound-QoL) in a Swedish Population. Ostomy Wound Manage, 64, 40-46.

 

Sommer, R., 2017. The Wound-QoL Questionnaire on Quality of Life in Chronic Wounds is Highly Reliable. Wound Repair Regen.